Guru to go !

guru

 

Forleden var jeg en tur ind til byen i et ærinde, og på vejen stødte jeg på dette skilt, som jeg aldrig havde set før. Jeg undrede mig over,
hvorvidt det drejede sig om et eller 2 helt nye koncepter, og i så fald, hvilken en af dem mon det handler om.

“Det ene kunne jo være en escort service for guruer, og hvor man ganske enkelt hentede en guru, og tog vedkommende med. Ganske vist er betegnelsen “guru” jo ikke nogen beskyttet titel, men at der allerede var så mange af dem, at de kunne lejes ud via et bureau, var noget helt nyt for mig. Søger man i relevante statistikker er de jo svære at finde, fordi de sikkert skjuler sig under et hav af andre betegnelser  indenfor gruppen af mere eller mindre liberale erhverv.Det koncept havde jeg ikke lige set komme.Måske i Los Angeles, New York eller London, men i CPH, det er sgu innovativt og helt up front.”

“Den anden mulighed er at en guru simpelhen indgår i den ellers velsmagende indiske ret, og vis det er rigtig, er her taler om en FIRST MOVER 20-30 år
før sin tid. Den eneste måde, som det kan lade sig gøre at guruer er begyndt at donere deres afdøde kroppe til fødevareindustrien, dels af hensyn til bæredygtigheden, og dels for at gøre menneskeheden opmærksom på, hvis ikke den for styr på klimaet , miljøet, befolkningstilvæksten og en masse andre ting, så vil valget engang i fremtiden, når der ikke længere kan dyrkes fødevarer nok , stå i mellem at sulte ihjel eller blive kannibal. Det scenarie er allerede beskrevet i tv-serien Walking Dead, som ganske vist er en fiktion om en mulig fremtid. Men at få det antydet på denne måde, have jeg aldrig i min vildeste fantasi regnet med..”