Det kontantløse samfund.

Nu er det efterhånden et par uger siden vi snakkede sidst i telefonen om det kontantløse samfund, hvilket satte en del tanker i gang hos mig.

Som barn født og opvokset i midten af 50’erne husker jeg tydeligt de gamle eventyr , som blev fortalt og læst op for børn dengang.
Disse eventyr rummede altid eller for det meste store krukker af guld , sølv og ædelstene, hvis ikke ligefrem hele kister fulde. Skattene blev ofte introdukseret tidligt i historien, og derefter  fulgte man spændt alle heltens genvordigheder igennem handlingen frem til guldet.
Bagefter var ingen af os børn i tvivl om, hvad tilværelsen gik ud på. Med tiden, som vi voksede op, fik vi dog et mere nuanceret syn på samme sag.
Som barn stiftede man først selv kendskab til pengene væsen ,udseende og realitet, når man blev sendt i byen for at købe ind for sine forældre eller bedsteforældre , og når man selv fik lommepenge om lørdagen, eller hvornår man nu fik dem. Så kunne man gå der med mønterne klingende i lommen og opleve , hvad det ville sige at være økonomisk potent.
Som barn varede denne oplevelse af økonomisk potent, ofte kun kort tid, for mønterne blev hurtigt omsat til slik, som igen ligeså hurtigt blev omsat til noget andet, vi ikke skal snakke højt om lige nu.

Men det var en dejlig konkret fysik oplevelse med de penge, som man kunne tælle igen og igen, lægge i forskellige bunker, bruge til at lære at regne med, ovs. Som teenager dengang i tresserne lærte man yderligere deres værdi at kende i kraft af sit eftermiddagsjob som bud for den lokale købmand, når man bragte varer ud til kvarterets kunder. Det gav lidt mere i lommepenge, og man kunne endda begynde at spare op til en knallert eller noget andet.

Jeg tror nok, at det var i midten at 1970’serne , at de fleste efterhånden begyndte at få sin månedlige lønudtalling via en overførsel til ens lønkonto. Ellers havde man tidligere klaret sig med lønningsposen, som for det meste var en brun konvolut, hvor den ugentlige løn befandt sig, og her var optalt til den mindste 25 øre ledsaget med en ugentligt lønseddel, som fortalte, hvormeget man havde betalt i skat, betalt i feriepenge, ovs. Fra min tid som arbejdsmand på brødfabriken Rutanna på Nannasvej ,så jeg frem til at få den ugentlige lønningspose i hånden hver fredag, frem for en seddel , som fortalte, at nu var lønnen sat ind på ens lønkonto i banken.Det var så dejligt  konkret at modtage den pose efter en fysik hård arbejdsuge.

Livet var enkelt og abstraktionsniveauet endnu ikke så højt.

Sådan er det vist ikke helt mere.

I årene som fulgte, fastholdt jeg med næb og klør min bankbog, hvor man i det mindste sort på hvidt kunne se, hvad der altid var tilbage på kontoen. Jeg brugte aldrig kort men kun kontanter., og skiftede faktisk bank en enkelt gang, da  Arbejdernes Landsbank i sin tid besluttede helt at droppe bankbogen, uanset ,hvad meget jeg brokkede mig og klagede. Det var selvfølgelig kun en stakket frist for år senere var den gal igen, da min nuværende bank sammen med resten af bankerne besluttede helt at droppe bankbogen,og gå over til kort. Jeg fik et hævekort , som jeg nu bruger til at hæve kontanter, for jeg nægter at bruge kort til daglige indkøb.
Det var på dette område at den elektroniske overvågning først i al stilfærdighed satte ind. Nu kunne man via kort registrere forbruget hos den enkelte forbruger og nu lave profiler over den enkeltes indkøbsvaner.
Man kan inddele hele den problematik i 3 dele. Den første er den overvågning som er kraftigt øget efter 9/11, den anden er den registrering der finder sted, og som er med til at tegne din forbrugerprofil, når du bruger betallingskort.

Den tredje er den overvågning som finder sted, når du bruger din smartphone eller laptop og bevæger dig på nettet. Her vil utallige tracking “cookies” følge din færd, som en flok usynlige stalkere, der vil registrere hver eneste bevægelse du foretager dig her.
Forestil dig at hver gang du går ud hjemmefra, så står der op til 30 personer, som går tæt efter dig, og noterer alt, hvad du foretager på dertil medbragte notesblokke. Dette sker hver eneste dag,og først når du kommer hjem om aftenen , forsvinder de igen.
Men nu er stalking i den fyske verden jo forbudt, og kan anmeldes til politiet. Men “stalking på nettet” er fuld lovligt, og udgør sammen med dine betallingskortregistreringer råvaren til det nye forretningsområde , som hedder Databroking. Med din affærd afgiver du uforvarende spor og oplysninger , som senere vil blive brugt imod dig. Det er jo fuldstændigt grotest.

En anden lille detalje her, er begrebet cookies, som optræder med 2 forskellige funktioner. Den ene slags øger brugervenligheden på den side, du er inde på, og den den anden sporer din affærd her og videre fremad. Men selv om at de er vidt forskellige, så hedder/betegnes de på samme måde, med ordet cookie. Det ville være lidt nemmere at skille dem ad, hvis de hed noget vidt forskelligt.
Men det er der nok ikke mange af de involverede parter som er interesset i.
Jeg undrer mig over, at ingen af de politiske partier endnu ikke er på banen mht. at ændre denne praksis med forslag om simpelthen at forbyde tracking cookies på danske hjemmesider. Naturligvis vil det blive pokkers besværligt, og en række udenlandske it firmaer og samarbejdspartnere vil opponerer kraftigt imod den slags lovgivning, og måske true med retssager i EU regi eller hvad ved jeg.
Men det forekommer ,som den eneste vej frem, hvis vi som mennesker skal respekteres som mennesker med klare frihedsrettigheder i privatlivet og på nettet, og ikke som en flok byttedyr, som skal forsøges udnyttet, hvorsomhelst og nårsomhelst.

Udviklingen tager ikke hensyn til de svage eller til civilisationkritiske individer som mig, men kværker bare sin egen dagorden igennem udfra hensyn om, hvad der på kortere og lidt længere sigt tjener de erhvervsinteresser, som igen styrer samme udvikling.

Her ligger et besynderlig paradoks skjult.

For med digitalisringen af samfundet, og med udvekslingen mellem penge, varer, og ydelser af den ene eller den anden slags forsvinder også store dele af den menneskelige kontakt, som tidligere var et dagligt mellemled, fordi procedurerne her er blevet automatiseret eller digtaliseret, som man siger. Alle de mennesker som tidligere var beskæftiget her med den menneskelige kontakt er blevet flyttet til andet arbejde , er gået på efterløn eller er blevet fyret. På nogle områder er det måske blevet lidt nemmere , men på andre er resultatet katastrofalt, hvis teknologien ikke lige fungerer, eller hvis det er umuligt at kunne få fat i et individ, som lige kan hjælpe med at servicere fra den anden ende af en telefon.

Med hensyn til frisætningen af resourcerne her, de menneskelige og økonomiske, så synes jeg  ikke at de er kommet almenvældet til gode. Arbejdsløsheden er jo bare steget eller fastholdt på samme niveau, og de økonomiske besparelser, der hvor de findes har ikke resulteret i prisnedsættelser, og for det offentlige vedkommende ikke resulteret i flere varme hænder til at tage sig af de gamle og de svage i samfundet. Fremmedgørelsen er blot blevet en hel del større , og ansvaret kan nu ,i kraft af samme digitalisring, flyttes hurtigere rundt end en håndbold i en VM finale.

Udviklingen hen imod det helt kontantløse samfund går planmæssigt sin vante gang, og på et tidspunkt vil kontanterne være helt væk.

Som Jesper så rammende sagde i vores sidste samtale, ja mister hver eneste borger rettigheden til at opbevare penge hos sig sig, for alle pengene vil kun have en elektronisk form og vil kun kunne befinde sig hos bankerne og i deres betallingssystemer. Men den ret til selv at opbevare sine penge har jo altid været en hævdvundet ret, og jeg mener ikke at man kan afskaffe denne ret eftersom at den er et anerkendt juridisk begreb.
I sager om nabostrider kan den hævdvundne ret først afskaffes efter 20 år i mange sager, og jeg måske vil noget tilsvarende kunne lade sig gøre her,
dersom sagen kom for rette.

Og først så vil pengene vil være væk, og deres fysiske form elimineret.

Jeg tror, at det var den bemærkning , som fik mig op ad stolen, og fik mig i gang med at skrive dette indslag.
Overvågningen af den enkeltes forbrug og forbrugerprofil vil så være helt optimal, og vil selvfølgelig indgå som et et vigtigt led i den samlede overvågning.

Forleden talte jeg igen med Jesper, og denne gang i lyset af de seneste afsløringer vedrørende af Nets informationer om kendte kontokorts forbrug. Interessant at disse afsløringer har fået utrolig mange op i det røde felt, mens NSA’s overvågning af det meste af verden afsløret af Snowden efterhånden anset som en gammel nyhed, som de fleste næppe gider at forholde sig til længere.

Ikke desto mindre kan man selv undgå den del af overvågningen, som handler om ens forbrug i forskellige forretninger ved ganske enkelt at bruge kontanter. For her kan betaleren ikke registreres. Så undgår man, at der kan tegnes en tydelig profil af den del af ens forbrug og færden.Desuden vil man mindske antallet af registreringer ved at bruge kontanter.

Og hvis tilstrækkeligt mange mennesker gjorde kunne det ligefrem true indtægtgrundlaget for de firmaer , som lever af at indsamle og videregive dataregistreringer.

Igår d. 7-5 2014 fortalte forskellige medier om at regeringen i sin nye vækstpakke vil foreslå at alle butikker frivilligt i en 3-årrig periode skal kunne nægte at modtage kontakter. Det initiativ er et klart og bevidst skridt i retning af det pengeløse samfund. Den officielle forklaring er at kontanter er hånderingsmæssigt besværlig imodsætning til kort. Den enkelte forretningsdrivende betale gebyrer i banken, når de indleverer en del af deres omsætning i form af kontanter, hvilket en del af dem gerne vil undgå.Men siden hvornår i verdenshistorien har det været besværligt at tjene penge, når man jo mere eller mindre i overført betydning ligefrem  kan ” skovle ” dem ind. Det har da altid været en stor fornøjelse og tilfredsstillelse for dem, der tjente dem. At indlevere dem i banken er
jo bare et bekræftigende ritual mht. indtjeningen.

Når den tid kommer, da man helt kan afskaffe kontanterne vil diverse gebyrer på korttransaktioner automatisk stige en hel del, for til den tid vil alternativet med kontanterne ikke længere eksistere.Her er der ingen som spørger den enkelte forbruger hvad de ønsker inden disse beslutninger bliver taget. Udviklingen tromler som sædvanlig henover den enkelte, som kun vil have et enkelt modsvar til denne tendens.
Selv om at retten til selv at opbevare sine egne økonomiske midler ikke udtrykkeligt er befæstet i Grundloven, så vil jeg hævde at det er en hævdvundet ret, som der ikke burde pilles ved. I hvert fald ikke uden en retsag i fremtiden.

Brug kun Kontanter, når du kan.

Peter Fonnesbech den 8-5 2014

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>