Posts By admin

Velkommen

At blive provokeret er i bund og grund at blive udfordret på sine standpunkter,værdier og sin virkelighedsopfattelse.
En provokation er ikke nødvendigvis en negativ oplevelse. Det kan faktisk osse være en berigelse, fordi den kan løfte
en ukendt flig af den virkelighed vi allesammen lever i på godt og ondt.

Hvorvidt du vil blive det her ,vil afhænge af hvem du selv er.

Selv bliver jeg ofte provokeret af begivenheder fra virkelighedens verden.
Derfor har jeg lavet denne blog for at kunne besvare provokationerne,
og det skaber i enkelte tilfælde en provokativ modreaktion.

(Opdatering de.6 juni 2014)

Og , ja, jeg ved, at denne lille blog bare er at sammenligne med en flaskepost , som driver  rundt på oceanerne sammen
med miliarder af andre og lignende flasker. De ligger ligefrem og klirrer sammen i polyfoniske rytmeforløb.
På trods af den intense overvågning som finder sted på nettet, er jeg alligevel meget glad for internettets mange muligheder for gratis vidensdelling i næsten alle henseende fra madopskrifter til hverdagsjura, politik, samfundskritik, alternativ medicin, social rådgivning, Ja hvad som helst, you name it: Bare søg, det du har brug og resultaterne vil vælte ind i lange kolonner.

Public service er noget, vi giver til hinanden og  nettet tilbyder en demokratisk autonomi, hvor hvem som helst kan komme til orde med deres personlige synspunkter, hvilket tidligere var utænkelig fordi al kommunikation fra læserne til aviserne, tidligere ganske enkelt blev afvist, hvis indholdet var lidt for upassende for det etablerede avis normer og værdier.

Det gør de ganske vist stadig væk helt i samme udstrækning, men nu har den enkelte borger mulighed for at komme til orde på nettet i forskellige fora, og kan nemt etablere sin egen blog eller hjemmeside. Naturligvis er eksponeringen langt, langt mindre, og ofte nærmest minimal, men forskellige protester kan i kraft af nettet langt hurtigere nå den kritiske masse, som gør at de etablerede medier i sidste instans må overgive sig.

PS. Bær venligst over med mig, hvis du finder en stavefejl et eller to. Jeg har stadig lidt rester af et gammelt ordblindehandicap.
Med Venlig Hilsen Peter Fonnesbech
.